kystfiskeri.dk  kystfiskeri.dk


Forsiden
 Valg af fiskestang
 Valg af fiskehjul
 Valg af agn
 Kystfiskeri efter havørred
 Kystfiskeri efter fladfisk
 Kystfiskeri efter torsk
 Kystfiskeri efter hornfisk
 Kystfiskeri med bobleflåd og flue
 Kystfiskeri på Fyn
 Lystfiskeri fra kysten ved Strib Fyr

Fangstrapporter:

 Indtast din fangstrapport her...

 Kun f indtastninger krves


 Mest fangede fisk:
100%


 Bedst fangende vejrlig:
100%
Overskyet
Skyfrit
Regn
V�lg


 Bedst fangende vindretning ift. kysten:
100%
Sidevind
Vindstille
Fralandsvind
Vælg
Pålandsvind
V�lg


kystfiskeri.dk - Artikler om kystfiskeri, havfiskeri, smbdsfiskeri og trolling i Danmark



Kystfiskeri efter torsk



Torsken er måske oftere en bifangst ved kystfiskeri efter andre fiskearter, end den er decideret målet for kystfiskeri. Men uanset dette er det jo en særdeles dejlig fisk både at fange, men absolut også at spise. Pandesteg småtorsk er jo en helt forrygende ret.

Grejet
Stangen bør være ret kraftig, gerne lidt kraftigere end ved kystfiskeri efter havørred. Det vil sige en stanglængde på 9-10 fod vil være optimalt. Årsagen er at torsken gerne går på dybt vand, og ofte vil det jo kræve ganske lange kast.





Du kan læse mere om valg af fiskestang til kystfiskeri her.

Hjulet skal ligeledes være ret kraftigt. Et multiplikatorhjul vil være at foretrække, hvis man har lært at anvende et sådant optimalt. Alternativt et kraftigt fastspolehjul med god plads til en veldimensioneret line. Læs mere om valg af hjul til kystfiskeri.

Linen bør være en god fletline på 0,17 - 0,20 mm., der medvirker til at øge kastelængden. Desuden vil en fletline bedre kunne modstå de uundgåelige bundhug der kommer ved fiskeri i de nedre vandlag efter torsken.
Alternativet kan være en kraftig monofilline på 0,30 - 0,40 mm. der dog ikke just forøger kastelængden.

Hvor findes torsken?
Torsken går typisk tæt ved bunden i og imellem tangområder. Det betyder også at man må forvente en del bundbid. Af og til går torsken dog op i højere vandlag, når den jager småfisk og lignende. De bedste spots findes, i strømfyldte vande, hvor det er dybt tæt ind under land og fra moler.

Hvordan lokkes torsken til hug
Som nævnt går torsken ofte ved bunden og det er således de typiske bunddyr vi skal forsøge at imitere. Blandt fødeemnerne findes børsteorme, rejer, krabber og muslinger. Også småfisk som sild kan jævnligt findes på torskens menu.

Når det er naturlige agn der anvendes, er ovenstående således effektive midler fisket med et bundtackel. Kunstagn med sildeform og gang er effektive fisket i bølgende bevægelser der opnås ved at hæve og sænke stangspidsen under indspinningen. Kystwoblere fisket i langsom tempo er ligeledes meget effektive og måske endda endnu bedre end blink.

Hvornår fanges torsken?
Torsken mødes især i de vintermånederne, hvor vandet er koldt, men den mødes også ved højere vandtemperaturer i foråret og efteråret. Februar til maj og september til november er formentlig de bedste måneder for kystfiskeri efter torsken.

Mindstemål og fredningstid
Mindstemålet for torsken er 38 cm. Torsken er ikke fredet.

Tilberedning
Jeg har flere gange tilberedt småtorsk på panden med en sød chilisovs.
Torsken fileteres, men skindet fjernes ikke. (gør det meget lettere at stege den)
Fileterne lægges på panden og drysses med salt og peber. Citron presses over fileterne.
Steges lidt før ca. ½ liter fløde hældes over. Fileterne steges/koges videre i fløden til de er færdige (når kødet skiller let). Der drysses godt med sød chilipulver, som røres i flødesovsen.


Copyright www.kystfiskeri.dk / om kystfiskeri.dk