Det bedste vejr til havørred

Vejret er vigtigt for chancerne for at fange havørred.

Dage med svag pålandsvind og sol mellem spredte skyder, er perfekte for kystfiskeren, når jagten er sat ind på havørred.

Når vinden og bølgerne går ind mod kysten giver det uro, og bunddyr og tang bliver hvirvlet rundt. Fødeemnerne kommer dermed til at blive synlige for de små fisk, og “storjægeren” – havørreden bliver aktiv, og bevæger sig rundt på jagt efter det helt rigtige byttedyr. Når de er på jagt er de typisk ikke så mistænksomme overfor vores agn, som ikke præcist ligner de andre byttedyr, og vandet er typisk også lidt grumset, så det er vanskeligere for dem at opdage det.

Udfordringen med pålandsvind er at det gør det vanskeligere at kaste ud, og selvfølgelig kan den blive for kraftig. Hvis vandet bliver for grumset vi det også give færre fisk, og desuden vil det betyde mere tang på krogen når det bliver revet løs fra bunden af bølgerne. Men selv grumset vand og lav sigtbarhed kan give gode resultater!

Vind fra siden giver også bølger, og kan virke på samme måde som direkte pålandsvind.

Fralandsvind giver en stille overflade og klart vand. Ud over at det betyder at fiskene er nemmere at skræmme, ser de lettere forskel på kunst-agn og rigtig føde. Der kan være følgere, som har luret at der er fare på færde. Hvis der er fralandsvind kan det derfor være en fordel at færdes helt forsigtigt, og bruge så naturtro agn som muligt.

Sommer og varme gør havørredfiskeriet svært. Men hvis det alligevel skal forsøget er det bedst at fiske tidligt og sent på dagen, eller måske om natten

Vejrskift er til gengæld godt. Skiftende byger, sol, og skyer giver gode chancer, men en almindelig grå dag kan også være rigtig fin.

Hvilke oplevelser har du med vejrets påvirkning af fiskeriet? Skriv gerne dine inputs nedenfor!


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *